Vigtig info. om »singleivejle.dk«

 

Du bedes læse nedenstående vigtig information for bl.a. at kende regelsættet for brug af »singleivejle.dk«

 

1. Generel information

2. Person data

3. Hensigtsmæssig brug

4. Regler

5. Administrator-teamet bag singleivejle.dk

 

  1. Generel information

Hjemmesiden »singleivejle.dk« er et privat initiativ og ikke nogen klub eller forening. Heller ikke selvom der er et login på siden, dette er af rent praktiske årsager.
Der er altså ikke noget kontingent eller anden form for skjult betaling for at benytte sig af denne side og de tilbud der er.
Driften af siden singleivejle.dk er dog ikke gratis, men vi ønsker ikke sponsorer eller lignende, da singleivejle.dk ér og skal vedblive at være non-profit og ikke-kommercielt.
Hvis man føler at man har fået noget ud af sit medlemskab af singleivejle.dk, vil vi derfor være taknemlige om man vil benytte sig af muligheden for at donere et beløb efter eget valg til støtte af sidens drift.

  2. Person data

singleivejle.dk "Politik for datasikkerhed"

singleivejle.dk tilstræber, at brugerne i det daglige oplever en så høj sikkerhed for personlige data, at der altid er fuld tillid til singleivejle.dk som en venligsindet net tjeneste, der bygger på sunde og tillidsvækkende principper om datasikkerhed.
Alle brugerspecifikke data er lagret på brugerprofilen og gemt i singleivejle.dk brugerdatabase og kan derfor knyttes til brugeren i det øjeblik, der logges på systemet. Når bruger forlader systemet, bliver der derfor ikke båret singleivejle.dk-specifikke data med.

Dataudveksling

Der vil under ingen omstændigheder blive overført personhenførbare data til tredjepart eller fremsendt uopfordret materiale pr. email uden brugerens udtrykkelige samtykke.

Datalagring

Alle brugerdata er sikret via automatiserede backup-rutiner. Personlige brugerdata opbevares sikkert og fortroligt og kun direktionen i selskabet bag samt en lille godkendt gruppe af nøje udvalgte medarbejdere har adgang i forbindelse med opgaveløsning i tjenstligt øjemed.
singleivejle.dk stiller personlige skærmbilleder til rådighed for hver enkelt bruger, med funktionalitet til at redigere og slette sine profil data.
Bruger kan til enhver tid anmode en administrator om at slette af sin profil. Herefter vil profilen ikke længere forefindes i singleivejle.dk databaser, og relationer til andre profiler vil ligeledes blive slettet i brugerens netværk.

singleivejle.dk forbeholder sig ret til uden varsel at slette en profil, som: overtræder lovgivningen, indeholder åbenlyst urigtige eller vildledende oplysninger, bryder med singleivejle.dk reglement. Al aktivitet på singleivejle.dk registreres med bl.a. brugernavn og IP nummer i logfiler, som ved henvendelse fra myndighederne eller ved mistanke om ulovlig adfærd, vil være til rådighed som bevismateriale i en eventuel straffesag. Logfilerne er fortroligt materiale og er derfor ikke tilgængelige for hverken brugere, medarbejdere eller samarbejdspartnere. Kun den dataansvarlige har under tavshedspligt adgang til logfilerne.
Dataansvarlig er den til enhver tid ejeren af sitet singleivejle.dk

Ændringer til singleivejle.dk

Der vil fra tid til anden blive foretaget større og mindre justeringer af singleivejle.dk Politik for datasikkerhed i takt med at singleivejle.dk, lovgivning og internettet i almindelighed ændrer sig. Nyeste gældende udgave vil altid være tilgængelig på denne side. Ved større ændringer kan singleivejle.dk vælge at udsende en notifikation til medlemmerne.

Accept af singleivejle.dk

Brugerne på singleivejle.dk accepterer singleivejle.dk Politik for Datasikkerhed ved at besøge dette website.
Eventuelle spørgsmål til singleivejle.dk politik for datasikkerhed kan rettes til support@singleivejle.dk

  3. Hensigtsmæssig brug

Følgende betegnes som hensigtsmæssig brug af funktionerne for at skrive "offentligt" på singleivejle.dk

A] Forum/Debatten

Forum/Debatten benyttes til mange forskellige formål, eksempelvis:
- Debattere forskellige emner, f.eks. før og efter arrangementer.
- Spørge andre brugere om hjælp, f.eks. hvis man er ny bruger.
- Udveksle erfaringer om dette og hint.
- Og meget andet…

Hvis man f.eks. gerne vil arrangere en tur i biografen, men inden man opretter det i kalenderen, så vil man finde ud af om andre også er interesseret i en biograftur, hvilken film man vil se, hvilken forestilling der passer osv. Derefter opretter ”tovholderen” arrangementet i kalenderen.
I Forum er der flere indeks/under fora, f.eks. ”Etik og moral”, ”Hobby”, ”Smilehullet”, ”Køb, salg & bytte” osv. så der er jo også plads til mange og varierede emner.
Vi henstiller til brugerne om, at passe på med at benytte al for meget ”indforstået snak”, for at alle brugere har mulighed for at kunne opfatte mening og indhold korrekt - og evt. komme med sit indlæg på den korrekte baggrund.


B] Bloggen

Bloggen bør benyttes til "statements" og kan evt. bruges til information og lignende.
Med ”statements” forstås indhold der ikke absolut skal kommenteres på, eksempelvis en dagbog, brugerens holdning til ’?’, gode råd og vejledninger om ’?’.


C] Kalenderen

Kalenderen indeholder Arrangementer og Begivenheder. Heller ikke i disse arrangementer er det "tilladt at reklamere.”
Et arrangement bør konkret indeholde nødvendig information vedr.:
- hvem der er tovholder,
- hvor og hvornår man mødes,
- evt. om der er fælles-transport,
- hvem der sørger for evt. billetter/pladsreservation
og anden slags nødvendig information.
Et arrangement eller en begivenhed som ikke bærer tydelig præg af brugerens involvering, f.eks. ved langt overvejende at indeholde tekst og information kopieret fra 2. parts hjemmeside, opfattes som reklame og kan ikke godkendes til at figurere i kalenderen.

Arrangementerne oprettes af brugerne på singleivejle.dk og kan derfor være talrige og mangfoldige.
Eftersom det foregår på frivillig basis og i vores fritid, så vil det være som sådan arrangementerne vil blive afholdt.
Der kan være tale om små og store arrangementer - eksempelvis 5-10 personer til en tur i biografen eller på café, 15-20 mennesker til en koncert, en fælles gå tur og andre ikke antalsbestemte arrangementer.

Ind imellem arrangerer Administrator-teamet nogle fester, hvor vi håber at kunne samle mellem 100-150 personer til en dejlig og glad aften - typisk til julefrokost, fødselsdagsfest og sommerfest.

DU er velkommen til at gøre brug af os - alle brugere er meget velkomne til at bibringe med indlæg, både i Debatten, Bloggen og Arrangementskalenderen… under forudsætning af, nedenstående regler overholdes.

  4. Regler

Regler ved brug af singleivejle.dk

For at singleivejle.dk kan blive et ordentligt og nogenlunde overskueligt websted skal reglerne herunder overholdes.
Hvis ikke disse overholdes, vil det være grund for udelukkelse eller karantæne fra singleivejle.dk.

Generelt
- Den danske lov gælder også på nettet.
- Hvad der er ulovligt i den virkelige verden er også ulovligt på singleivejle.dk
- singleivejle.dk må ikke benyttes til opbevaring af ulovligt materiale såsom pirat-software, krænkende billeder eller ophavsret beskyttet materiale.
- Ligeledes er alle former for racistisk, pornografisk og stødende materiale ikke tilladt.
- Da singleivejle.dk er non-profit og ikke-kommercielt, er det ikke tilladt at reklamere.
- Et arrangement, må ikke være med relation til klubber der kræver økonomisk kontingent for at kunne deltage.

Profilbilleder
- Billeder der generer, nedgør eller som på nogen måde er lavet for at genere enkelte brugere eller personer, vil blive slettet, såfremt brugeren ønsker det.
- Stødende billeder, som f.eks. pornografi eller billeder med vold, er på ingen måde tilladt. Dette medfører sletning af profilen og blacklisting af IP adressen.

Profiler
- Tekst der generer, nedgør eller som på nogen måde er lavet for at genere enkelte brugere eller personer, vil blive slettet.
- Det er ikke tilladt at udgive sig for at være en anden end man er, herunder vildledende fødselsdato, by eller køn.
- Ønsker man anonymitet skal disse oplysninger undlades i stedet.
- Det er ikke tilladt at opgive falsk e-mail adresse.
- Dette vil medføre sletning af profil og blacklisting af IP adressen.
- Det er ikke tilladt at genere brugere/andre profiler.
- Tilsvining af Administrator-teamet tolereres ikke, og vil medføre øjeblikkelig sletning af profilen og blacklisting af IP adressen.

Chatten
- Det er ikke tilladt at genere brugere. Almindelig god tone hører til i chatten.
- Tilsvining af andre brugere i chatten eller Administrator-teamet tolereres ikke, og vil medføre blacklisting IP adressen fra chatten.

Forum/Debatten og Bloggen
- Almindelig god tone hører til i Forum/Debatten og Bloggen.
- Tilsvininger eller anden form for chikane, findes uacceptabelt og vil resultere i sletning af profilen og blacklisting af IP adressen.
- Upassende indlæg eller kommentarer i debatten vil blive slettet uden varsel.

- Tekst der generer, nedgør eller som på nogen måde er lavet for at genere personer vil blive slettet
   (det er dog muligt at komme med en kommentar til personer, men i en ordentlig tone, som ikke frastøder folk fra debatten)
- Debatter oprettet af slettede profiler vil blive slettet hvis der ingen aktivitet er i dem.
- Der vil med jævne mellemrum blive slettet i gamle og inaktive debatter, så de ikke ligger og fylder i databasen.

Kalenderen
Arrangementer/begivenheder som ikke indeholder den nødvendige information som beskrevet under ”Hensigtsmæssig brug” vil ikke kunne godkendes til at figurere i kalenderen og vil blive slettet.

Private beskeder mellem brugere
Private mails, blander vi os ikke i, så længe det ikke er uopfordrede reklamer/spam eller anden ulovlig adfærd.
Hvis man modtager upassende/stødende post i sin indbakke, så skal man hurtigst muligt tage kontakt til en admin.

OBS:
singleivejle.dk kan til hver en tid ændre disse regler, såfremt det findes nødvendigt.


Alle kommentarer og indlæg i forummet er forfatterens ejendom og postet på eget ansvar.
singleivejle.dk er ikke ansvarlig for indholdet og kan derfor ikke drages til ansvar.



Med venlig hilsen
Administrator-teamet bag singleivejle.dk

  5. Administrator-teamet bag singleivejle.dk
Initiativtager og primus motor:
Livsmod alias Stina, Vejle

Design og Teknisk Admin:
Offenbach alias Frits Offenbach, Fredericia

Co. Administrator på arrangementer og debatten
Peter, Vejle

Co. Administrator på arrangementer og debatten
Timmy, Vejle

Foto Admin
Michael L, Børkop

Foto Admin
Lars, Vejle